De 10
Stærke

Individet

Ontologi er læren om det værende — om det, der eksisterer, og hvordan det eksisterer.

Men længe før vi begynder at diskutere, hvad der eksisterer, må vi forholde os til noget mere grundlæggende:

Hvordan oplever vi overhovedet, at noget eksisterer?

Vi observerer. Vi sanser. Vi tænker.

Fra det øjeblik, vi bliver født, møder vi verden gennem den biologiske maskine, vi kalder kroppen.

Vi ser. Vi hører. Vi føler. Vi dufter. Vi smager.

Og derefter gør mennesket noget særligt med disse informationer: Vi tænker over dem. Vi binder dem sammen. Vi sammenligner dem med det, vi allerede ved. Vi forestiller os ting, som endnu ikke eksisterer, og forsøger at skabe en forståelse af det, vi oplever.

Det er gennem denne proces, at verden bliver til den verden, du kender.

Ikke nødvendigvis verden, som den objektivt er. Men verden, som den fremstår for dig.

Den objektive verden og den subjektive verden

Der findes en fysisk verden omkring os.

En verden med naturkræfter, stof, kroppe, afstande og konsekvenser, som ikke forsvinder, blot fordi vi ønsker det.

Men vores adgang til denne verden er begrænset.

Ingen af os kan observere alt. Ingen af os kan registrere samtlige handlinger, samtlige årsager og samtlige konsekvenser omkring os og derefter udregne det hele.

Mængden af potentielle datapunkter er simpelthen for stor. Derfor oplever vi kun en brøkdel.

Vores sanser opfanger noget. Hjernen sorterer. Noget får vores opmærksomhed, mens noget andet forsvinder i baggrunden.

Og det, vi registrerer, møder derefter alt det, vi allerede bærer rundt på.

Vores opvækst. Vores erfaringer. Vores kultur. Vores arv. De mennesker, vi har været omgivet af. Det, vi har lært. Det, vi tror. Det, vi frygter. Det, vi håber på.

Derfor kan to mennesker stå foran den samme situation og opleve den forskelligt.

Den objektive hændelse kan være den samme. Men oplevelsen af den er relativ til individet.

Et akkumuleret individ

Som udgangspunkt er du et akkumuleret individ.

Du er ikke opstået ud af ingenting. Du er en konsekvens af det, der kom før dig.

Din krop er resultatet af en biologisk udvikling, som strækker sig langt tilbage før dit eget liv. Din tilstedeværelse er konsekvensen af en befrugtning, som igen kun kunne finde sted på grund af de mennesker og begivenheder, der eksisterede før den.

På samme måde bliver dit sind gradvist formet.

Dine første indtryk kommer fra dine nærmeste mennesker og de omgivelser, I sammen fylder ud.

Med tiden bliver kredsen større. Familien bliver til venner, skole, arbejde, samfund, kultur og verden. Lag efter lag bliver føjet til.

Du lærer. Du observerer. Du reagerer. Du danner mønstre. Du udvikler forståelser og bias.

Det betyder ikke, at du blot er fanget i din fortid.

Det betyder, at den person, der står her nu, ikke er kommet ud af ingenting.

Du er et produkt af en lang række påvirkninger, observationer, valg og hændelser.

Et akkumuleret individ af din tid.

At observere er ikke det samme som at forstå

Man kan se noget uden at forstå det. Og man kan tro, at man forstår noget, man aldrig selv har observeret.

Det er en vigtig forskel.

Vores sanser giver os information, men information er ikke automatisk forståelse.

Først registrerer vi. Derefter forsøger sindet at skabe mening.

Vi sammenligner nye observationer med gamle erfaringer og forsøger at placere dem i den mentale model af verden, vi allerede har.

Derfor er din virkelighed ikke blot det, dine øjne ser. Den består også af den betydning, du giver det, du ser.

Du kan kigge et andet menneske dybt i øjnene. I det øjeblik findes der blandt milliarder af mennesker kun jer to i netop den situation.

I ser hinanden.

Men hvad øjeblikket betyder for dig og for den anden, behøver ikke være det samme.

Den fysiske situation deles. Den subjektive oplevelse gør ikke.

Evnen til at forestille sig

Mennesket har ikke kun evnen til at registrere det, der allerede eksisterer.

Vi kan også forestille os det, der endnu ikke eksisterer.

Vi kan skabe billeder i vores sind og derefter forsøge at gøre dem fysiske.

Det har været en afgørende del af vores udvikling.

Før noget kan bygges, må nogen kunne forestille sig, at det kan bygges.

Når vi lærer mere om verden, udvikler vi værktøjer, som udvider vores kapacitet. Teknologien hjælper os med at observere mere, lagre mere information og løse problemer, som et enkelt menneske ikke ville have kapacitet til alene.

Noget, der engang kun kunne forestilles, bliver muligt. Og i det øjeblik, det bliver muligt, begynder vi at forestille os det næste.

På den måde fortsætter udviklingen.

Men teknologien ændrer samtidig vores liv. Når flere behov kan dækkes uden direkte kontakt med andre mennesker — mad, transport, underholdning, arbejde og fritid — ændrer det også måden, vi lever sammen på.

Et værktøj kan gøre livet lettere. Men ethvert værktøj ændrer også de omgivelser, mennesket skal navigere i.

Den biologiske maskine

Under alle vores tanker, ambitioner, ideologier og forestillinger ligger noget langt mere grundlæggende.

En organisme. Den skal overleve.

Du skal trække vejret. Du skal have vand. Du skal have næring. Du skal hvile. Du skal i større eller mindre grad beskyttes mod omgivelserne.

Før de grundlæggende behov er dækket, bliver meget andet sekundært.

Hvordan behovene dækkes, afhænger af tid og sted.

Tilstrækkelig beskyttelse kan være en hytte i en regnskov, et hus i Danmark eller måske en dag en bolig uden for Jorden.

Formen ændrer sig. Behovet består.

Når de mest basale behov er dækket, begynder vi at bruge vores energi på andet.

Tryghed. Relationer. Trivsel. Status. Mening. Udvikling.

Vi forsøger at skabe en tilværelse, hvor vi ikke blot overlever, men hvor livet føles værd at leve.

Dæk dit behov

Her bliver mennesket interessant.

For selv handlinger, der umiddelbart handler om andre, påvirker også os selv.

Vi hjælper. Vi arbejder. Vi elsker. Vi ofrer os. Vi søger anerkendelse. Vi søger fred. Vi søger spænding. Vi søger rus.

Fra arbejdsnarkomanen til stofnarkomanen kan handlingerne være vidt forskellige, men bag dem ligger et menneske, der forsøger at opnå eller bevare en bestemt tilstand.

Noget føles værdifuldt. Noget giver tilfredsstillelse. Noget fjerner smerte. Noget øger oplevelsen af trivsel.

Selv altruisme kan ses gennem dette perspektiv. At gøre noget godt for et andet menneske kan samtidig give os glæde, mening, samhørighed eller følelsen af at være det menneske, vi gerne vil være.

Det gør ikke handlingen falsk. Det gør den menneskelig.

Egeninteresse behøver ikke være god eller ond. Den er et grundvilkår, som får sin betydning gennem det, vi gør med den.

Verdens midtpunkt

Så når jeg siger:

Du er verdens midtpunkt.

er det ikke en ophøjelse af dig over andre. Det er nærmere det modsatte.

For præcis det samme gælder mennesket ved siden af dig.

Han er centrum i sin oplevelse. Hun er centrum i sin. Du er centrum i din.

Vi lever i den samme verden, men oplever den fra hvert vores punkt.

Du kan aldrig fuldstændigt træde ind i et andet menneskes bevidsthed, ligesom det andet menneske aldrig fuldstændigt kan træde ind i din.

Du kan lytte. Du kan observere. Du kan forsøge at forstå. Du kan ændre din opfattelse.

Men du vil altid begynde ét sted:

Hos dig selv. Din krop. Dine sanser. Dine tanker. Dine erfaringer. Din kapacitet til at forstå.

Derfor er du verdens midtpunkt.

Ikke verdens eneste midtpunkt. Men centrum af det eneste liv, du nogensinde kommer til at opleve indefra.

Dig, dig selv blot den du er.

Kapitalværdi

Kapitalværdi er det, man har, kan og råder over i sin relation til omverdenen.

Det er kroppen, sanserne, bevægelses- og formuleringsevnen, færdighederne, viden, ressourcerne, relationerne og mulighederne man besider som konsekvens af hvad der er hændt.

De ting som kan få en virkning uden for sindet og det der sætter de objektive rammer for ens tilstedeværelse i verden.

Hvor langt kan man gå?

Hvor meget kan man løfte?

Hvor tydeligt kan man formulere sig?

Hvor meget kan man observere?

Hvor godt kan man løse en given opgave?

Hvor meget råder man over?

Det er alt sammen kapitalværdi.

Kapitalværdi handler derfor ikke kun om penge.

Penge er blot en meget tydelig form for kapital, fordi der er skabt et fælles system til at måle og udveksle værdi med.

Men en stærk krop er kapital.

Et godt sprog er kapital.

Evnen til at forstå andre mennesker er kapital.

En færdighed, som andre kan bruge, er kapital.

Det samme gælder de sunde indikator som, skønhed, styrke, erfaring, uddannelse, netværk og status.

Alt sammen giver forskellige muligheder i mødet med verden.

Men det fortæller ikke nødvendigvis noget om, hvad det betyder for den enkelte.

Mentalværdi

Mentalværdi er den værdi, noget får i sindet.

Det handler ikke kun om, hvad noget kan gøre, men om hvad det gør for den enkelte.

To mennesker kan stå med den samme kapitalværdi og opleve den fuldstændig forskelligt.

En person kan være smuk og hade sit eget spejlbillede.

En anden kan eje meget lidt og føle sig rig.

En person kan være blandt de bedste til sit fag og stadig føle sig utilstrækkelig.

En anden kan være middelmådig og alligevel vågne hver morgen med glæde over det, vedkommende kan.

Den objektive evne og den subjektive oplevelse er ikke det samme.

Den måde den enkelte læser og forstår dette vil veje forskelligt.

Mellem verden og vores observation af den ligger et filter.

Eller rettere: mange filtre.

For mennesket er verdens midtpunkt med:

Sine erfaringer.

Sine forventninger.

Sin opvækst.

Sin frygt.

Sine drømme.

Sit selvbillede.

De mennesker, man sammenligner sig med.

Det, man tidligere har vundet og mistet.

Når den rå information fra verden først har passeret gennem krop, sanser og mekanik, bliver den forstået i sindet.

Og dér kan den samme virkelighed få vidt forskellige værdier.

En gave er et godt eksempel.

En ring kan koste 10.000 kroner og have en tydelig kapitalværdi.

Men hvis den bliver givet af et menneske, man elsker, på et tidspunkt man aldrig glemmer, kan dens mentale værdi være langt større end prisen.

Her kommer den historiske værdi også ind. Noget kan objektivt have en lav praktisk eller fysisk værdi, men være uvurderligt, når det subjektive tages i betragtning.

Omvendt kan en relativ dyr gave være næsten værdiløs for en, hvis den ikke betyder noget.

Et gammelt brev kan have en kapitalværdi tæt på nul og alligevel være noget af det mest værdifulde, et menneske ejer.

Derfor findes værdien ikke kun i tingen.

Den findes også i forholdet mellem mennesket og tingen.

Det er samme grund til, at én mands skrald kan være en anden mands guld.

Værdisamspillet

Kapitalværdi og mentalværdi hænger sammen.

Hvis man bliver dygtig til noget, kan andre begynde at anerkende en for det.

Det skaber kapitalværdi.

Man får måske mere ansvar, flere muligheder, højere status eller større efterspørgsel.

Men den anerkendelse rammer også sindet.

Den kan give stolthed, selvtillid og glæde.

Eller den kan skabe pres.

Forventninger.

Frygt for at fejle.

Behovet for hele tiden at bevise, at man stadig fortjener anerkendelsen.

Den samme kapitalværdi kan derfor skabe både positiv og negativ mentalværdi.

Og her opstår et vigtigt spørgsmål:

Hvis ens egen værdi afhænger af, at andre konstant bekræfter den, hvor meget af den værdi ejer man så egentlig selv?

Kapitalværdi kan gøre livet lettere.

Det er lettere at leve med mad end uden.

Med et sundt og funktionelt legeme end uden.

Med evnen til at kommunikere end uden.

Med ressourcer, muligheder og mennesker omkring sig end uden.

Overlevelse kommer først. derefter skal man trives,

Men når overlevelsen er sikret, er det ikke nødvendigvis mere kapital, der gør livet bedre.

For hvad er et bjerg af guld værd, hvis manden på toppen stadig græder?

Og hvad er meget lidt værd, hvis manden på jorden stadig smiler?

Det er derfor vigtigt at kunne observere og anerkende værdisamspillet mellem de to, hvis man vil forstå, hvad der faktisk foregår.

Kapitalværdi kan skabe mentalværdi.

Mentalværdi kan ændre, hvordan kapitalværdi opleves.

Og de to kan både løfte og modarbejde hinanden.

Men selvfølgelig er det bedst at have nok. der er bare spørgmålet om hvad der er nok.

Konklusion

Kapitalværdi giver handlekraft i verden.

Mentalværdi afgør, hvad verden betyder for den enkelte.

Et godt liv er derfor ikke nødvendigvis livet med den største mængde kapital.

Det den tilstedeværelse hvor de finder størst værdi i alt. og et liv, hvor der er balance mellem det, man har mulighed for at gøre, og den værdi man faktisk får ud af det.

For i sidste ende handler værdi ikke kun om, hvad noget er.

Men om hvad det kan gøre i verden — og hvad det gør for den enkelte.